Det sted forløbene oftest går i stå: patienten er på højt trin, stadig ukontrolleret, og får endnu et trin op i stedet for en henvisning. Tryk på en boks for detaljer.
Astma — vurder kontrol før alt andet▸
GINA, seneste 4 uger: dagsymptomer mere end 2 gange om ugen · natlige opvågninger på grund af astma · anfaldsmedicin mere end 2 gange om ugen (ekskl. før motion) · aktivitetsbegrænsning.
0 ja = velkontrolleret · 1–2 = delvist kontrolleret · 3–4 = ukontrolleret. Kontrolgraden er uafhængig af, hvor svær sygdommen er.
0 ja = velkontrolleret · 1–2 = delvist kontrolleret · 3–4 = ukontrolleret. Kontrolgraden er uafhængig af, hvor svær sygdommen er.
?Akut svært anfald nu?▸
Fortsat fysisk medtaget, takykardi, takypnø eller vedvarende lavt peak flow trods behandling.
Ja
Akut behandling og indlæggelse — og revurdér den forebyggende behandling bagefter▸
Patienten bør ikke forlade konsultationen, før effekten af behandlingen er vurderet tilfredsstillende. Et svært anfald er i sig selv tegn på dårligt kontrolleret astma og øger risikoen for nye svære anfald. Har patienten haft et svært anfald trods god adhærens til relevant forebyggende behandling, skal der henvises til specialist.
Nej
?Velkontrolleret?
Ja
Fasthold — overvej trin ned efter mindst 3 måneders stabilitet▸
Nedtrapning til laveste effektive dosis. Har sygdommen tidligere været svær, er den velkontrollerede periode kort, eller er tidligere nedtrapning gået galt, taler det for at vente.
Nej
Før trin op: de fire ting der oftere er årsagen▸
1) Diagnosen. Er det overhovedet astma? Spirometri med responstest; normal lungefunktion og få symptomer bør rejse tvivl om diagnosen. Overvej KOL, hjertesvigt, dysfunktionel vejrtrækning, VCD.
2) Inhalationsteknik. Se den — lad patienten demonstrere med sin egen device, hver gang. Pulverinhalator kræver kraftigt sug; spray kræver koordination eller spacer.
3) Adhærens. Se på FMK, hvor mange ICS-doser der reelt er hentet. Spørg åbent frem for ja/nej.
4) Eksponering og komorbiditet. Rygning, allergener, erhverv, fugt/skimmel · rhinit og sinuit · GERD · adipositas · angst og hyperventilation · betablokkere og NSAID.
Ukontrolleret astma skyldes oftere en af disse fire end for lav dosis. SABA i monoterapi anbefales ikke — der skal ICS med.
2) Inhalationsteknik. Se den — lad patienten demonstrere med sin egen device, hver gang. Pulverinhalator kræver kraftigt sug; spray kræver koordination eller spacer.
3) Adhærens. Se på FMK, hvor mange ICS-doser der reelt er hentet. Spørg åbent frem for ja/nej.
4) Eksponering og komorbiditet. Rygning, allergener, erhverv, fugt/skimmel · rhinit og sinuit · GERD · adipositas · angst og hyperventilation · betablokkere og NSAID.
Ukontrolleret astma skyldes oftere en af disse fire end for lav dosis. SABA i monoterapi anbefales ikke — der skal ICS med.
?Kontrol efter optimering og relevant trin op?
Ja
Fasthold — årsstatus og plan for forværring
Nej
Fortsat ukontrolleret på højt trin — nu er svaret ikke mere medicin▸
Endnu et trin op uden effekt er ikke en plan, og gentagne prednisolonkure er ikke en plan. I dag findes steroidbesparende alternativer til svær astma, og gentagne OCS-kure har deres egne skader.
Under halvdelen af dem, der er ukontrollerede trods maksimal standardbehandling, har egentlig svær astma — resten er difficult-to-treat, hvor manglende kontrol skyldes noget andet. Netop derfor er specialistvurderingen af, hvilken af de to det er, selve pointen.
Under halvdelen af dem, der er ukontrollerede trods maksimal standardbehandling, har egentlig svær astma — resten er difficult-to-treat, hvor manglende kontrol skyldes noget andet. Netop derfor er specialistvurderingen af, hvilken af de to det er, selve pointen.
?Opfylder patienten kriterierne for mulig svær astma?▸
Behandlingsniveau: astma der kræver GINA trin 5 (højdosis ICS + LABA, evt. med LAMA, LTRA eller teofyllin) gennem mindst et år, og/eller peroralt steroid mindst 50 % af tiden for at opretholde kontrol — eller som forbliver ukontrolleret trods denne behandling.
Ikke kontrolleret betyder mindst ét af: utilstrækkelig symptomkontrol (ACQ over 1,5, ACT under 20, eller ikke velkontrolleret jf. GINA) · mere end én eksacerbation det seneste år med behov for peroralt steroid i mindst 3 dage · alvorlig eksacerbation med indlæggelse, intensiv- eller respiratorbehandling inden for det seneste år.
Ikke kontrolleret betyder mindst ét af: utilstrækkelig symptomkontrol (ACQ over 1,5, ACT under 20, eller ikke velkontrolleret jf. GINA) · mere end én eksacerbation det seneste år med behov for peroralt steroid i mindst 3 dage · alvorlig eksacerbation med indlæggelse, intensiv- eller respiratorbehandling inden for det seneste år.
Ja
Henvis til lungemedicinsk vurdering — fænotyping og evt. biologisk behandling▸
Formålet er at skelne egentlig svær astma fra difficult-to-treat astma og at vurdere fænotype (eosinofili, IgE, FeNO) med henblik på biologisk behandling. Skriv i henvisningen: aktuelt og tidligere behandlingstrin med varighed, antal OCS-kure og indlæggelser det seneste år, kontrolgrad (ACQ/ACT), spirometri, samt hvad der er gjort ved teknik, adhærens, komorbiditet og eksponering.
Børn: henvis ved manglende kontrol trods middeldosis ICS, ved svære eller langvarige symptomer hos børn under 1 år, ved anden komplicerende atopisk sygdom, ved påvirket højde- og vægttrivsel eller ved usikker diagnose. Under 5 år er diagnosen i sig selv usikker — lav tærskel.
Børn: henvis ved manglende kontrol trods middeldosis ICS, ved svære eller langvarige symptomer hos børn under 1 år, ved anden komplicerende atopisk sygdom, ved påvirket højde- og vægttrivsel eller ved usikker diagnose. Under 5 år er diagnosen i sig selv usikker — lav tærskel.
Nej
Henvis alligevel ved diagnostisk tvivl eller manglende behandlingsrespons▸
Kriterierne for mulig svær astma er ikke en adgangsbillet, man skal vente på. Tvivl om diagnosen og udeblivende respons på korrekt givet behandling er selvstændige henvisningsgrunde.
Diagrammet er et overblik og erstatter ikke astmakortets trinstige. Trinnene og dosisniveauerne står på kortet.
Kilde: GINA · Dansk Lungemedicinsk Selskab: Udredning og behandling af patienter med mulig svær astma · Lægehåndbogen (astma, akut astma hos unge og voksne) · DSAM's vejledning »Astma og KOL i almen praksis« var i offentlig høring april–maj 2026 og er endnu ikke udgivetOversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status