Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Flows — fra symptom til beslutning

Flow — hjernerystelse

Åbn «Flow — hjernerystelse» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Hvor i forløbet er patienten, og hvad gør praksis netop dér — tryk på en boks for detaljer. Kommer patienten først uger eller måneder efter traumet, springes de øverste bokse over: start ved faseskiftet ved 3–4 uger. Diagrammet kan trækkes til siden.
Hovedtraume — mistanke om hjernerystelse▸
Diagnosen er klinisk: plausibel skadesmekanisme (slag mod hoved, nakke eller krop med kraftoverførsel til hovedet) og enten mindst ét observerbart klinisk tegn på påvirket hjernefunktion, eller mindst to akut opståede symptomer (nye eller forværrede inden for 72 timer) sammen med mindst ét klinisk fund — og tilstanden må ikke være bedre forklaret af andet.
Bevidsthedstab er ikke et krav. Opfylder patienten ikke kriterierne, kan ’mulig hjernerystelse’ anvendes; håndteringen er den samme.
?Røde flag — nu eller nytilkomne?▸
Besvimelse · tiltagende sløvhed eller svær at komme i kontakt med · konstant stærk eller tiltagende hovedpine · hyppige eller voldsomme opkastninger · tiltagende forvirring eller hukommelsesproblemer · svært ved at stå eller gå · uforståelig tale · kramper · lammelser · synsforstyrrelser · væske eller blod fra øre eller næse · kraniedeformitet.
Tærsklen er lavere ved antikoagulansbehandling, alder over 65 år og ved alkohol- eller stofpåvirkning, der maskerer vurderingen. Brug kortets CT- og indlæggelseskriterier.
Ja
Akut CT-cerebrum og/eller indlæggelse▸
Vurdér med et evidensbaseret redskab (Skandinavisk Neurotraume Komités retningslinjer). Ved AK-behandling konfereres om reversering, og observationstiden er længere selv ved normal skanning.
Nej
0–48 timer: relativ hvile — ikke mørkt rum▸
Patienten må som udgangspunkt gøre det, vedkommende kan — lette hverdagsaktiviteter i hjemmet. Prioritér søvn og søvnhygiejne. Begræns skærmbrug de første 48 timer, og undgå alkohol og euforiserende stoffer. Simple analgetika ved behov, suppleret med ikke-medicinske strategier.
Giv en beroligende samtale og skriftlig information med hjem — Dansk Center for Hjernerystelse har særskilt materiale til førskolebørn, skolebørn, unge og voksne. Ved børn informeres også skolen.
Langvarig inaktivitet over flere dage anbefales ikke — det forlænger bedringsperioden.
Efter 48 timer: gradvis genoptrapning — også med symptomer▸
Aktivitetsniveauet øges gradvist i omfang og intensitet, med hyppige små pauser. Let symptomforværring ved aktivitet er forventelig og ikke farlig.
Ved kraftig forværring — over 6 på en symptomskala fra 0–10, eller en stigning på mere end 2 point — stoppes aktiviteten, patienten hviler og genoptager derefter i kortere tid eller lavere intensitet. Den midlertidige forværring påvirker ikke prognosen.
Let aerob aktivitet (gang, cykling, svømning) anbefales aktivt. Ved lys- eller lydoverfølsomhed: kortvarig skærmning og derefter gradvis udsættelse frem for fuldstændig undgåelse.
Børn og unge kan vende tilbage til skole efter 24–48 timers relativ hvile. Fuldt skoleskema prioriteres før fuld sportslig deltagelse; tilbagevenden til sport følger Concussion in Sport Group (2023).
To yderpunkter forlænger begge forløbet: den tidligere meget aktive med tendens til overaktivitet, og den, der undgår aktivitet af bekymring.
?Bedret inden 3–4 uger?▸
Over halvdelen af voksne oplever stort set komplet bedring i løbet af de første 2–3 uger.
Ja
Afslut — ingen rutinekontrol nødvendig
Nej
Faseskift ved 3–4 uger — nu længerevarende følger▸
Patienter med stor symptombyrde og reduceret funktionsniveau 3–4 uger efter traumet skal opfordres til at kontakte egen læge igen. Herfra er opgaven ikke længere at afvente spontan bedring, men at afdække og behandle det, der vedligeholder tilstanden.
Udredningen bør rumme: historik for traumet og sygehistorik forud · overblik over symptomer (fysiske, kognitive, emotionelle, søvn) · patientens sygdomsforståelse og mestringsstrategier · social kontekst (familie, erhverv, sport) · øvrig behandling før og efter traumet.
Risikofaktorer for længerevarende forløb: kvinde · alder 13–18 og 30–60 år · præmorbid psykopatologi eller neurologisk sygdom · stor akut eller subakut symptombyrde · posttraumatisk belastning og stress · søvnforstyrrelser · akutte nakkesmerter · lav resiliens og pessimistisk sygdomsopfattelse. Ingen enkelt faktor forudsiger forløbet.
?Nytilkomne eller progredierende symptomer?▸
Nytilkommet eller ændret hovedpine, nye fokale udfald, tiltagende sløvhed, personlighedsforandring eller faldtendens er ikke længerevarende følger, før andet er udelukket. Kronisk subduralt hæmatom debuterer typisk 2–4 uger efter traumet — særligt hos ældre, i AK-behandling og ved alkoholoverforbrug, og ofte uden at patienten selv kobler det til faldet.
Uændrede symptomer efter et veldefineret traume kræver derimod ikke fornyet skanning — CT og MR er normale ved ukompliceret hjernerystelse og bruges til at udelukke blødning, ikke til at forklare symptomerne.
Ja
Fornyet akut vurdering — CT/MR, ikke afventen
Nej
Behandl det, der kan behandles▸
Hovedpine: simple analgetika — men vær opmærksom på medicinoverforbrugshovedpine: svage analgetika højst 14 dage pr. måned, triptaner og kodeinholdige præparater højst 9 dage pr. måned, morfika undgås. Varer hovedpinen over 3 måneder, tales om vedvarende posttraumatisk hovedpine; den ligner oftest spændingshovedpine eller migræne og behandles derefter, profylakse inkluderet.
Søvn: søvnhygiejne, livsstil, evt. kognitiv adfærdsterapi.
Mentale helbredsproblemer: rådgivning om stress og krisehåndtering; ved depression eller angst henvisning til psykolog.
BPPV: repositionsmanøvre.
Nakkesmerter, cervikogen hovedpine eller cervikal funktionsnedsættelse: tidlig udredning hos fysioterapeut med manuel efteruddannelse.
Syns- eller høregener: optometrisk udredning eller høreprøve.
?Fortsat betydende funktionsnedsættelse?▸
Omkring 30 % har fortsat symptomer 3–6 måneder efter traumet, og 15–20 % har en symptombyrde, der forhindrer dem i at varetage hverdagsroller i hjemmet og på arbejdet.
Ja
Tværfaglig koordineret indsats — praksis som tovholder▸
NKR (DCfH/SST 2021) anbefaler — alle som svage anbefalinger — systematisk information og rådgivning, gradueret fysisk træning, vestibulær genoptræning, cervikal-muskuloskeletal behandling, samsynstræning, psykologisk behandling og den samlede tværfaglige indsats.
Der findes ikke altid en direkte henvisningsvej. Afklar hvad patientens kommune tilbyder (hjernerystelsesforløb, energiforvaltning, arbejdsfastholdelse), og hvem der er tovholder — den rolle falder ofte på praksis. Ved fortsat udtalt påvirkning eller diagnostisk tvivl: neurologisk vurdering.
Obs overbehandling: alle patienter har en grænse, hvor flere parallelle indsatser i sig selv giver iatrogen skade.
Nej
Fortsæt i praksis med planlagt opfølgning
Diagrammet er et overblik og erstatter ikke hjernerystelseskortets trin. Tidsgrænserne 24–48 timer, 3–4 uger og 3 måneder er vejledende faseskel, ikke skarpe grænser.
Kilde: Dansk Center for Hjernerystelse: Hovedpointer til almen praksis (2024) og vidensrapporter om let hovedtraume · NKR om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse (DCfH/SST 2021) · Skandinavisk Neurotraume Komité · ICHD-3 · Rytter & Lexell, Ugeskrift for Læger 2024Oversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status