Varigheden er diagnostisk i begge ender: under 30 minutter taler imod galdesten, over 6 timer taler for komplikation. Tryk på en boks for detaljer.
Anfald af smerter under højre kurvatur eller i epigastriet▸
Det typiske anfald: gradvist stigende over 30–60 minutter, konstant i 1–6 timer, langsomt aftagende — ofte om natten eller efter fedtrigt måltid, med kvalme og motorisk uro og evt. udstråling til ryg eller højre skulderblad.
Under 30 minutter taler imod galdesten. Konstante smerter i flere døgn gør også — og dyspepsi, luft og uspecifikt ubehag skyldes sjældent stenene, selv når skanningen finder nogle.
Under 30 minutter taler imod galdesten. Konstante smerter i flere døgn gør også — og dyspepsi, luft og uspecifikt ubehag skyldes sjældent stenene, selv når skanningen finder nogle.
?Kompliceret anfald?▸
Smerter ud over 6 timer (oftest kolecystitis) · feber eller påvirket almentilstand · ikterus, mørk urin eller kitfarvet afføring · Charcots triade (feber + ikterus + smerter under højre kurvatur = kolangitis, livstruende) · vedvarende epigastriesmerter med rygudstråling og opkastninger (pankreatitis) · gentagne opkastninger og udspilet abdomen · gravid, ældre eller immunsupprimeret med anfald — lav tærskel.
Ja
Indlæg akut — send patienten, ikke prøverne▸
Tag ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og amylase/lipase med, hvis det ikke forsinker.
Nej
Behandl anfaldet: NSAID først▸
Diclofenac som suppositorie eller i.m. er klassikeren; alternativt peroralt NSAID. Suppler med paracetamol, antiemetikum ved behov, og opioid hvis NSAID ikke slår til.
Instruér i alarmsymptomerne: feber, gulfarvning, mørk urin, smerter der ikke klinger af.
Instruér i alarmsymptomerne: feber, gulfarvning, mørk urin, smerter der ikke klinger af.
Efter anfaldet: fastende ultralyd + blodprøver▸
Ultralyd af abdomen (fastende ca. 6 timer) finder sten i galdeblæren i cirka 95 % af tilfældene — men er markant dårligere til de dybe galdeveje, hvor MRCP eller endoskopisk UL er en sygehusopgave.
Blodprøver: ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, amylase/lipase — normale mellem anfald ved ukompliceret sygdom; forhøjede galdetal peger på sten i de dybe veje.
Blodprøver: ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, amylase/lipase — normale mellem anfald ved ukompliceret sygdom; forhøjede galdetal peger på sten i de dybe veje.
?Sten påvist OG klassisk anamnese?▸
Korrelationen mellem typiske smerter og påviste sten er svag — det er kombinationen, der bærer operationsindikationen. En normal ultralyd udelukker ikke sten, og tilfældigt fundne sten uden typiske anfald skal ikke opereres.
Ja
?Recidiverende anfald?
Ja
Henvis til elektiv laparoskopisk kolecystektomi▸
Rekonvalescens 2–3 dage uden restriktioner, normalt ingen opfølgning efter ukompliceret operation. I ventetiden: NSAID ved anfald og alarminstruks.
Efter operationen: ca. 10 % med kolecystitis har samtidig koledokussten (aflastende ERCP følges op af sygehuset). Løs afføring er hyppig og oftest forbigående — og fortsatte dyspeptiske gener er netop grunden til, at dyspepsi alene aldrig er operationsindikation.
Efter operationen: ca. 10 % med kolecystitis har samtidig koledokussten (aflastende ERCP følges op af sygehuset). Løs afføring er hyppig og oftest forbigående — og fortsatte dyspeptiske gener er netop grunden til, at dyspepsi alene aldrig er operationsindikation.
Nej — enkeltstående anfald
Afvent — mange får aldrig et anfald til▸
NSAID i hjemmet til eventuelt nyt anfald, alarminstruks, og henvisning hvis anfaldene vender tilbage.
Nej
Revurdér diagnosen — operér ikke på dyspepsi▸
Atypiske smerter uden sten, eller sten uden typiske anfald: tænk dyspepsi/ulcus, refluks, irritabel tyktarm og pankreas. Tilfældigt fundne, asymptomatiske sten skal hverken behandles eller kontrolleres.
Diagrammet er et overblik og erstatter ikke galdekortets tjekliste og medicinvalg.
Kilde: Lægehåndbogen · DSGH · Dansk Kirurgisk SelskabOversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status