Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Flows — fra symptom til beslutning

Flow — funktionel lidelse

Åbn «Flow — funktionel lidelse» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Hvornår udredning skal stoppe, hvad praksis selv behandler, og hvad der skal være opfyldt før henvisning — tryk på en boks for detaljer.
Fysiske symptomer uden forklarende fund▸
En funktionel lidelse er en reel sygdom og en positiv diagnose — ikke det, der bliver tilbage, når alt andet er udelukket. «Der er ikke noget galt» er den værste sætning.
Forklar mekanismen og tegn cirklen: opmærksomhed på kroppen + bekymring → forstærket symptomoplevelse → mere opmærksomhed. Spørg til patientens egen forklaring og frygt.
?Nye eller objektive fund?▸
En funktionel diagnose beskytter ikke mod ny sygdom. Nye, objektive fund vurderes altid på egne præmisser — men uændrede symptomer er ikke et nyt fund.
Ja
Udred fundet på egne præmisser
Nej
Én grundig, afsluttende udredning — og meld ud at den er afsluttet▸
Gentagne normale prøver beroliger kun kortvarigt og bekræfter patienten i, at der er noget at lede efter. Behandlingen kan begynde, så snart alvorlig patologi er udelukket — den behøver ikke vente på, at udredningen er helt færdig.
Let til moderat grad behandles i praksis▸
Psykoedukation er kernen. Planlagte konsultationer med fast interval frem for symptomudløste — det bryder forstærkningsmønstret. Aftal at symptomtjek (googling, kropsskanning, forsikringssøgning) reduceres; det er sikkerhedsadfærd som ved angst. Gradueret fysisk aktivitet. Behandl komorbid angst og depression; SSRI kan overvejes ved samtidig angst/depression eller udtalt helbredsangst.
Sundhedsstyrelsen har en redskabssamling målrettet netop let til moderat grad i almen praksis.
?Varighed over 6 måneder og betydelig funktionsnedsættelse trods behandling i praksis?
Nej
Fortsæt i praksis — kontinuitet er i sig selv behandling
Ja
Kriterierne for henvisning er faste — tjek dem før du skriver▸
Skal være opfyldt: symptomer i mindst 6 måneder · moderat til svær grad med omfattende påvirkning af dagligdagens funktioner · den funktionelle lidelse skal være den primære årsag til funktionsnedsættelsen · behandling i almen praksis eller relevant speciale skal have været forsøgt uden tilstrækkelig effekt · ingen igangværende parallel udredning for samme problemstilling · patienten skal kunne indgå i et ambulant forløb.
Udelukker henvisning: misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer eller kognitivt påvirkende medicin · sværere psykiatrisk grundlidelse.
Henvisningen skal beskrive: symptomer, varighed og sværhedsgrad · hidtidig udredning inkl. billeddiagnostik · behandling i praksis, sygehus- og kommunalt regi og effekten heraf · medicinstatus · funktionsevne og social situation · patientens motivation.
Tilbuddene varierer regionalt — flere steder er der en øvre varighedsgrænse (fx 6 måneder til 3 år), så tidlig henvisning er bedre end sen.
Henvis til specialiseret enhed for funktionelle lidelser▸
Forløbene bygger på psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og gradueret træning jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Praksis fortsætter som tovholder undervejs.
Diagrammet er et overblik og erstatter ikke kortets trin. Henvisningskriterierne er regionale — tjek den lokale visitation.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Funktionelle lidelser — anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering (2018) og videnssamling/redskabskasse til almen praksis · regionale henvisningsbeskrivelser (Klinik/Center for Funktionelle Lidelser) · DSAM · LægehåndbogenOversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status