Rækkefølgen er det livstruende først, det hyppige bagefter — og til sidst den frikendelse, der afgør om smerten bliver kronisk. Tryk på en boks for detaljer.
Brystsmerter▸
Symptomerne kan hverken fastslå eller udelukke AKS — og det kan EKG heller ikke. Diagnosen kræver symptomer, EKG og troponin, og troponin hører til på hospitalet.
?Mistanke om akut koronart syndrom?▸
Trykkende, klemmende retrosternale smerter eller ubehag, evt. med udstråling til arm, kæbe, skulder eller ryg, ledsaget af dyspnø, koldsved, kvalme, bleghed eller angst. Hvilesmerte ud over ca. 15 minutter taler for AKS.
Omkring hver femte med AKS har ingen brystsmerter. Kvinder, ældre og patienter med diabetes præsenterer sig oftest vagt — lufthunger, kvalme, konfusion eller almen påvirkning kan dominere.
Respons på nitroglycerin er ikke diagnostisk. Palpationsømhed gør AKS mindre sandsynligt, men frikender ikke patienten med risikofaktorer.
Omkring hver femte med AKS har ingen brystsmerter. Kvinder, ældre og patienter med diabetes præsenterer sig oftest vagt — lufthunger, kvalme, konfusion eller almen påvirkning kan dominere.
Respons på nitroglycerin er ikke diagnostisk. Palpationsømhed gør AKS mindre sandsynligt, men frikender ikke patienten med risikofaktorer.
Ja
Ring 112 nu▸
Giv acetylsalicylsyre 300 mg, der tygges. EKG må aldrig forsinke indlæggelsen, og et normalt EKG i praksis afkræfter ikke AKS. Er der tid, mens ambulancen er på vej: tag EKG og anlæg i.v.-adgang.
Nej
?En af de tre andre livstruende?▸
Aortadissektion: pludselig, maksimal fra debut, flænsende, ofte med udstråling til ryggen — sidedifferens i blodtryk eller puls styrker mistanken.
Lungeemboli: dyspnø, respirationssynkron smerte, takykardi, evt. hæmoptyse eller synkope — brug Wells.
Pneumothorax: pludselig ensidig smerte med dyspnø — den unge høje slanke mand, eller KOL-patienten med akut forværring.
Lungeemboli: dyspnø, respirationssynkron smerte, takykardi, evt. hæmoptyse eller synkope — brug Wells.
Pneumothorax: pludselig ensidig smerte med dyspnø — den unge høje slanke mand, eller KOL-patienten med akut forværring.
Ja
Akut indlæggelse — 112 ved dissektion eller påvirket patient
Nej
?Anstrengelsesudløst mønster, der ophører i hvile?
Ja
Stabil angina — planlagt kardiologisk udredning▸
Uden hvilesymptomer henvises til planlagt udredning; se opslaget om iskæmisk hjertesygdom for risikovurdering og forberedelse. Nitroglycerin p.n. og sekundær profylakse efter risikoprofil, mens patienten venter. Nytilkomne hvilesmerter eller hurtigt tiltagende anfald ændrer billedet til ustabilt — så gælder den akutte vej.
Nej
De hyppige årsager — i den rækkefølge de forekommer▸
Muskuloskeletal smerte er hyppigst i praksis: bevægelses- og stillingsrelateret, palpationsøm, ofte yngre uden risikofaktorer — men sandsynligheden for hjerte- og lungeårsag stiger med alderen.
Reflux eller øsofageal smerte: brændende, madrelateret, evt. effekt af syrepumpehæmmer — symptomoverlappet med angina er stort, så risikoprofilen afgør rækkefølgen af udredning.
Angst og panik: anfaldsvis med hyperventilation, paræstesier og dødsangst — en klinisk diagnose, men først når det akutte er overvejet.
Perikardit: lindres fremoverlænet, forværres liggende og ved inspiration. Herpes zoster: dermatombundet brænden, kan komme dage før udslættet.
Reflux eller øsofageal smerte: brændende, madrelateret, evt. effekt af syrepumpehæmmer — symptomoverlappet med angina er stort, så risikoprofilen afgør rækkefølgen af udredning.
Angst og panik: anfaldsvis med hyperventilation, paræstesier og dødsangst — en klinisk diagnose, men først når det akutte er overvejet.
Perikardit: lindres fremoverlænet, forværres liggende og ved inspiration. Herpes zoster: dermatombundet brænden, kan komme dage før udslættet.
?Er patienten allerede kardiologisk frikendt, men fortsat smertepræget?
Ja
Frikend tydeligt — og fasthold forklaringen▸
Efter negativ kardiologisk udredning tror en stor del af patienterne fortsat, at de har hjertesygdom, mange fortsætter hjertemedicin, og halvdelen eller flere har fortsat smerter år efter. Giv en klar, positiv forklaring — oftest muskuloskeletal eller øsofageal — hold fast i den, og undgå gentagen udredning uden nye fund. Gentagelsen er selv med til at vedligeholde sygdomsopfattelsen.
Nej
Behandl den sandsynlige årsag og aftal kontrol▸
Aftal konkret, hvad der skal få patienten til at henvende sig igen — nye hvilesymptomer, dyspnø eller ændret karakter.
Diagrammet er et overblik og erstatter ikke brystsmertekortets trin.
Kilde: DSAM: Hvornår ringer vi 112 på mistanke om AKS · DCS NBV kap. 1 og 40 · DCS NBV: Akut koronart syndrom (15.05.2026) · Lægehåndbogen: Brystsmerter, Brystsmerter, ikke-kardiale og Akut koronart syndrom (10.10.2024)Oversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status