Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Børn

Børnevaccinationsprogrammet

Åbn «Børnevaccinationsprogrammet» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
1 Skemaet 3, 5, 12 og 15 måneder samt 4, 5 og 12 år ▾
  • 3 måneder og 5 måneder — DiTeKiPol/Hib + pneumokok. To stik, givet forskellige steder, typisk på ydersiden af hvert lår.
  • 12 måneder — DiTeKiPol/Hib + pneumokok, tredje dosis. Herefter er barnet beskyttet frem til omkring 5-årsalderen.
  • 15 måneder — MFR 1 (mæslinger, fåresyge, røde hunde) · 4 år — MFR 2, anden MFR-dosis.
  • 5 år — DiTeKiPol booster: revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Herefter anbefales revaccination mod difteri og stivkrampe hvert 10. år.
  • 12 år — HPV, to doser. Beskytter mod livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. Tilbydes alle uanset køn.
Uddyb
Ved rejse kan programmet startes tidligere. DiTeKiPol/Hib og pneumokokvaccination kan opstartes fra 2-månedersalderen; der anbefales da et grundprogram på 4 doser, og de ekstra doser betales af forældrene (SSI).

Vaccination er frivillig og gratis, og forældrene bestiller selv tid — det er værd at sige højt til den familie, der tror, indkaldelsen kommer af sig selv.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Børnevaccinationsprogrammet · Statens Serum Institut (2026)
2 Kan de gives samtidig? det korte svar er ja ▾
  • Programmets vacciner gives samtidig efter skemaet. DiTeKiPol/Hib og pneumokokvaccinen gives ved samme konsultation som to separate stik forskellige steder på kroppen — de må ikke blandes i samme sprøjte.
  • Levende vacciner: samme dag eller mindst 4 uger imellem. MFR er en levende vaccine. Ikke-levende vacciner kan gives når som helst i forhold til andre.
  • Er en dosis glemt, fortsættes hvor man slap. Programmet startes ikke forfra — reglen er «bedre sent end aldrig», og det kan næsten altid nås.
  • Observér barnet i 10–15 minutter efter vaccination med henblik på akut reaktion.
Uddyb
Fireugersreglen gælder kun mellem to LEVENDE vacciner, og kun når de ikke gives samme dag. Det er den regel, der oftest udløser en unødig udsættelse: en ikke-levende vaccine — DiTeKiPol/Hib, pneumokok, HPV, influenza — kan gives når som helst i forhold til alt andet.

Hvorfor der ikke startes forfra: immunforsvaret husker de doser, der er givet. En forsinket dosis giver forsinket beskyttelse, ikke tabt beskyttelse — og en familie, der tror, de skal begynde forfra, springer ofte resten over.

De 10–15 minutters observation handler om den akutte allergiske reaktion, som kommer inden for minutter. Det er ikke feberen, man venter på.
Kilde: Statens Serum Institut · Sundhedsstyrelsen: Børnevaccination · Lægehåndbogen
3 Det forældrene ringer om forventede bivirkninger — sig tallene på forhånd ▾
  • 3, 5 og 12 måneder, hvor DiTeKiPol/Hib og pneumokok gives samme dag: feber over 38 °C hos op til halvdelen · feber over 39,5 °C hos ca. 3 % · lokalreaktion med ømhed, rødme og hævelse hos 35–40 %.
  • Sig tallene før stikket, ikke bagefter. «Halvdelen får feber» er en helt anden besked dagen før end dagen efter — og det er dét opkald, der ellers kommer.
  • MFR reagerer 7–10 dage efter: let feber og et mæslingelignende udslæt, af og til hævede spytkirtler. Udslættet smitter ikke. Feberkramper ses i samme forsinkede vindue.
  • Paracetamol bør ikke gives forebyggende — der er holdepunkter for, at det kan svække immunresponset for visse vaccinetyper. Det kan gives til barnet, der er påvirket af sin feber, ikke til tallet på termometeret.
  • Feber over 39 °C eller påvirket almentilstand skal ikke uden videre tilskrives vaccinen — barnet vurderes på vanlige kriterier, se feberkortet.
Uddyb
Feberkramper kan forekomme i døgnet efter de tre første vaccinationer. De er i sig selv ufarlige, men bør føre til lægeundersøgelse for at udelukke en underliggende infektion.

Almindeligt de første døgn: irritabilitet, døsighed, urolig søvn, opkast, diarré og nedsat appetit.

Tidsvinduet er det diagnostiske redskab. Symptomer, der begynder mere end 1–2 døgn efter en ikke-levende vaccine, passer ikke, og forklaringen er som regel en anden. Undtagelsen er MFR, hvor 7–10 dage netop er det forventede — og det er dén forskel, der forvirrer mest: forældre, der har lært, at feber kommer døgnet efter stikket, kobler ikke et udslæt en uge senere til vaccinen, og barnet ender i konsultationen som «måske mæslinger».

En lokalreaktion, der breder sig og bliver varm og øm efter det første døgn, kan være infektion frem for vaccinationsreaktion.
Kilde: Ugeskrift for Læger: Pneumokokvaccine til børn · Lægehåndbogen: Bivirkninger ved vaccination · Sundhedsstyrelsen: Børnevaccination · Statens Serum Institut: MFR-vaccination
4 Særlige situationer udlandet, alderen, den gravide og den voksne ▾
  • Barn vaccineret i udlandet: doser givet efter et andet program kan ofte tælles med, men MFR givet før 12-månedersalderen medregnes ikke. Ved usikre oplysninger hos barn under 5 år begyndes forfra med danske intervaller.
  • Alderen afgør vaccinestyrken: ved grundvaccination med DiTeKiPol skelnes mellem barn under og over 10 år, da det afgør, om der bruges højdosis- eller lavdosisvaccine.
  • Gravide tilbydes kighostevaccination med en diTeKi-vaccine, for at beskytte den nyfødte i de første måneder, før barnets egen vaccination virker.
  • RSV-vaccination til gravide: sæsonbaseret tilbud 1. maj til 31. januar til gravide med termin juli til og med marts. Gives ved 3. graviditetsundersøgelse omkring uge 32 — fra uge 24+0 til og med 35+6.
  • Voksne kan få MFR gratis: alle over 18 år, som ikke er vaccineret eller har haft mæslinger. Det samme gælder kvinder, der ikke er immune over for røde hunde.
Uddyb
MFR før 12 måneder tæller ikke med, fordi mors antistoffer stadig kan neutralisere den levende vaccine. Det gælder uanset hvilket land dosen er givet i — et barn med papirer i orden kan derfor alligevel mangle en dosis.

RSV og kighoste til den gravide skal holdes mindst 2 uger fra hinanden. RSV-vaccinen beskytter de børn, der fødes i eller er helt små i RSV-sæsonen (SSI 2026), og kighostevaccinen dækker de første måneder, før barnets eget program virker — begge er altså vaccination af moderen med barnet som modtager.

Se SSI's vejledning om tilpasning til det danske program ved uklare udenlandske skemaer; den giver de konkrete intervaller.
Kilde: Statens Serum Institut (2026) · Sundhedsstyrelsen · Lægehåndbogen
5 Når forældrene tøver det hyppigste er tidspunktet, ikke vaccinen ▾
  • Spørg hvad bekymringen konkret går på. Mange spørgsmål handler om at udsætte frem for at afvise, og de to kræver hver sit svar.
  • Tidspunktet er valgt, så barnet beskyttes tidligst muligt. Udsættelse betyder en periode uden beskyttelse — ikke bare en forsinkelse.
  • Flokbeskyttelse er et konkret argument: nogle børn kan ikke vaccineres, fordi de er for små eller har bestemte sygdomme. De beskyttes kun, hvis tilstrækkeligt mange andre er vaccinerede.
Uddyb
Skellet mellem at udsætte og at afvise er det, samtalen skal ramme. Den, der vil udsætte, har som regel et konkret forbehold — barnet har snue, familien skal rejse, eller det føles for tidligt — og det kan besvares med, hvad vinduet uden beskyttelse koster. Den, der afviser, har et andet spørgsmål, og det bliver ikke besvaret af flere tal.

Flokbeskyttelsen er værd at gøre konkret: det er barnet i børnehaven, der er for lille til MFR endnu, og barnet i kemoterapi, der ikke må få den. Det argument flytter oftere end statistik om vaccinens egen sikkerhed.

Spørg, om bekymringen er tidspunktet eller vaccinen — svaret afgør, hvilken samtale der skal tages.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · Statens Serum Institut · Lægehåndbogen
Kilde: Sundhedsstyrelsen · Statens Serum Institut (2026) · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning