Blodprøver — fortolkning

Én afvigende celletype med normal øvrig blodtælling er sjældent alarmerende og kan oftest kontrolleres

Påvirkning af to eller tre cellerækker (anæmi + leukopeni + trombocytopeni) peger på knoglemarven og skal udredes — ikke gentages og afventes

Differentialtælling er nødvendig for at tolke et forhøjet eller lavt leukocyttal. Totaltallet alene siger lidt

Neutrofili er langt det hyppigste: infektion, inflammation, vævsskade, rygning, glukokortikoid, stress og fysisk anstrengelse. Glukokortikoid kan alene fordoble tallet

Lymfocytose hos yngre taler for virusinfektion. Vedvarende lymfocytose hos ældre uden infektion rejser mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi og skal udredes

Eosinofili: allergi, lægemiddelreaktion, parasitter — og sjældnere vaskulitis og malign sygdom

Meget høje tal, umodne former eller ledsagende påvirkning af de øvrige rækker hører i hæmatologisk regi samme dag

Neutropeni er det farlige. Ved neutrofile under 0,5 mia./l foreligger agranulocytose — feber hos en neutropen patient er en akut tilstand og skal indlægges samme dag, ikke behandles med antibiotika i praksis

Lægemidler er den hyppigste årsag i almen praksis — thiamazol, clozapin, methotrexat, karbamazepin, sulfonamider og cytostatika. Ved mistanke seponeres straks og der konfereres

Benign etnisk neutropeni forekommer og er stabil over tid — sammenlign med tidligere prøver før udredning sættes i gang

Pseudotrombocytopeni ved EDTA-udløst klumpning giver falsk lavt trombocyttal hos en patient uden blødningstegn — laboratoriet kan gentage i citratrør

Sammenlign med tidligere prøver. Et stabilt afvigende tal over år er noget andet end et nyt fund

Spørg til lægemidler, alkohol og infektion inden for de seneste uger — de forklarer størstedelen af de afvigelser man ser i almen praksis

CRP stiger inden for 6–12 timer og topper efter 1–2 døgn. En normal CRP tidligt i et infektionsforløb udelukker ikke bakteriel infektion — det er den hyppigste fejltolkning

Halveringstiden er cirka 19 timer, så CRP falder hurtigt ved bedring og egner sig til at følge et forløb

CRP er en gradmåler, ikke en kontakt. Der findes ingen værdi der alene afgør, om der skal gives antibiotika — almentilstanden og fokus vejer tungere

SR stiger og falder over uger og afspejler plasmaproteiner frem for akut fasereaktion. Den egner sig til langsomme forløb, ikke til akut infektion

SR er stadig den rigtige prøve ved mistanke om arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica — sammen med CRP

Meget høj SR uden infektion peger mod myelomatose, malignitet og systemsygdom

SR stiger fysiologisk med alder, hos kvinder, ved graviditet og ved anæmi — tolk med det i baghovedet

Ingen af prøverne skelner sikkert virus fra bakterie hos den enkelte patient — de forskyder sandsynligheden

Glukokortikoid dæmper CRP-svaret og kan skjule en betydelig infektion

En vedvarende forhøjet CRP uden fokus er et selvstændigt udredningsproblem, ikke en indikation for endnu en antibiotikakur

ALAT, basisk fosfatase, GGT, bilirubin, albumin og INR omtales samlet som levertal — men de måler tre forskellige ting

ALAT er levercelleskade · basisk fosfatase og GGT er kolestase · albumin, INR og bilirubin er leverens funktion

Kun de sidste tre siger noget om, hvor godt leveren fungerer. En ALAT på 300 med normal INR og albumin er noget helt andet end en ALAT på 80 med lav albumin og forlænget INR

ALAT og især ASAT stiger ved muskelskade — hård træning, kramper, rabdomyolyse og myopati. Mål kreatinkinase før leverudredning ved ALAT-stigning uden andre holdepunkter

Basisk fosfatase stiger ved knoglevækst, frakturheling og graviditet fra omkring 20. uge. Børn og unge har op til fire gange voksenniveauet — det er normalt

Basisk fosfatase har en halveringstid på cirka en uge og kan derfor være forhøjet længe efter en galdevejsobstruktion er afhjulpet

Et fedt- eller proteinrigt måltid kan hæve basisk fosfatase postprandialt med 25–50 U/l — gentag fastende ved let forhøjede værdier

Gennemgå medicinlisten inkl. håndkøb og kosttilskud før anden udredning — det er en af de hyppigste årsager og den letteste at afhjælpe

Seponér potentielt hepatotoksiske lægemidler ved basisk fosfatase over 2 gange øvre normalgrænse eller ALAT over 3–5 gange øvre normalgrænse — også uden symptomer

Ved methotrexat, valproat, nitrofurantoin og metyldopa seponeres, hvis enzymerne har været forhøjede i mere end 3–6 måneder, uanset forhøjelsens størrelse

Ved lavere værdier uden symptomer kan behandlingen som hovedregel fortsætte med regelmæssig kontrol

Henvis hvis påvirkningen ikke normaliseres helt efter seponering, ved meget udtalt påvirkning eller ved usikker diagnose. Opret CAVE når værdierne normaliseres efter seponering

Ikterus med forlænget INR — akut leversvigt til akut indlæggelse

Ikterus med feber og smerter i højre hypokondrium — kolangitis, akut indlæggelse

Smertefri ikterus hos den ældre — tænk malign obstruktion og brug pakkeforløb

Faldende albumin og stigende INR er syntesesvigt og et andet ærinde end en isoleret enzymstigning

Pseudohyperkaliæmi er hyppig og skyldes hæmolyse i prøven, langvarig stase med staseslange, knytten af hånden ved prøvetagning, forsinket forsendelse eller meget høje trombocyt- eller leukocyttal

En høj kaliumværdi hos en patient uden symptomer, uden nyrepåvirkning og uden relevant medicin skal gentages — men gentagelsen må ikke udsætte handling hos den syge patient

Laboratoriet oplyser hæmolysegrad på de fleste svar. Brug den før du reagerer

Lægemidler er den hyppigste årsag i almen praksis: ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist, aldosteronantagonist (spironolakton, eplerenon, finerenon), amilorid, NSAID, trimethoprim, heparin og kaliumtilskud — ofte flere på én gang

Nedsat nyrefunktion er forudsætningen for at de fleste af dem giver problemer

Andre årsager: Addisons sygdom, ukontrolleret diabetes med acidose, betydelig vævshenfald og kaliumrige salterstatninger

Under 3,0 mmol/l giver arytmirisiko, særligt ved samtidig digoxin — konferér

Hyppigste årsager: thiazid og loop-diuretika, opkastning og diarré, laksantiamisbrug, alkohol og kortikosteroid

Mål altid magnesium ved kalium der ikke vil rette sig — hypomagnesiæmi vedligeholder hypokaliæmien, og kaliummet stiger først når magnesium er substitueret

Hypokaliæmi med hypertension uden diuretikabehandling bør give mistanke om primær aldosteronisme

HbA1c måler den gennemsnitlige glukose over erytrocytternes levetid — alt der ændrer den levetid, gør tallet misvisende

Falsk lav HbA1c: hæmolyse, blødning, nylig transfusion, jernbehandling i opstartsfasen, graviditet, svær nyresygdom og hypersplenisme

Falsk høj HbA1c: jernmangel, B12-mangel, splenektomi og visse hæmoglobinopatier

Ved hæmoglobinopati eller uforklaret uoverensstemmelse mellem HbA1c og glukoseværdier bruges fasteglukose eller OGTT i stedet

HbA1c halter efter. Ved hurtigt indsættende hyperglykæmi — nydiagnosticeret type 1-diabetes eller steroidudløst — kan HbA1c stadig være normal. Mål glukose

HbA1c kræver ikke faste og kan tages på et hvilket som helst tidspunkt — det er dens væsentligste praktiske fordel

Én forhøjet værdi er ikke en diagnose undtagen ved klassiske symptomer med tilfældig glukose over 11,1

Ved diskrepans mellem HbA1c og fasteglukose gentages begge frem for at vælge den ene

Meget høj risiko med ASCVD — SCORE2 bruges IKKE: dokumenteret aterosklerotisk sygdom (AMI, angina, PCI/CABG, anden revaskularisering) · over 50 % stenose ved angiografi eller hjerte-CT, eller Ca-score over 1000 · iskæmisk apopleksi/TCI på aterosklerotisk baggrund eller signifikante karotisplaques · symptomatisk perifer arteriel sygdom

Meget høj risiko uden ASCVD: diabetes med mikroalbuminuri, nefropati, retinopati eller andre risikofaktorer (hypertension, familiær disposition, rygning) · eGFR under 30 · familiær hyperkolesterolæmi med mindst én betydende risikofaktor · Ca-score over 300 · asymptomatisk perifer arteriel sygdom

Høj risiko: familiær hyperkolesterolæmi uden risikofaktorer · diabetes uden betydende risikofaktorer · eGFR 30–59 · SCORE2 i den høje kategori for alderen (se nedenfor)

Lav–moderat risiko: SCORE2 i den lave eller moderate kategori for alderen

Øvrige risikovurderes med SCORE2 (SCORE2-OP fra 70 år), dansk lavrisikotabel. Nyt i NBV Forebyggelse 2026: SCORE2 beregnes med non-HDL-kolesterol, ikke LDL — non-HDL er total-kolesterol minus HDL, og faste er ikke nødvendig

Risikokategorierne er aldersdelte (NBV Forebyggelse, tabel 34.1): under 50 år høj 2,5–7,5 %, meget høj ≥ 7,5 % · 50–69 år høj 5–10 %, meget høj ≥ 10 % · 70 år og derover høj 7,5–15 %, meget høj ≥ 15 %. Den gamle faste grænse på 10 % gælder altså kun de 50–69-årige

LDL over 5,0 mmol/l eller total-kolesterol over 8,0 mmol/l: SCORE2 er ikke gyldig. Mistænk familiær hyperkolesterolæmi — disse patienter er per definition i høj eller meget høj risiko

Familiær hyperkolesterolæmi udredes i lipidklinik eller center for arvelige hjertesygdomme, ikke i praksis. Understøttende fund: tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, senexantomer, arcus cornealis før 45 år

Ved påvist familiær hyperkolesterolæmi skal førstegradsslægtninge tilbydes screening

Tages sammen med den første lipidprofil. Faste er ikke nødvendigt, og målingen gentages ikke — niveauet er overvejende genetisk bestemt og stabilt gennem livet

Særlig indikation: præmatur iskæmisk hjertesygdom · familiær hyperkolesterolæmi eller udredning herfor · tidlig hjerte-kar-sygdom i familien · reklassifikation når SCORE2 ligger på grænsen mellem moderat og høj risiko

Over 105 nmol/l regnes som selvstændig risikofaktor. 20–25 % af den danske baggrundsbefolkning ligger over denne grænse

Over 400 nmol/l: betydende risikofaktor for både hjerte-kar-sygdom og aortastenose, på linje med familiær hyperkolesterolæmi. Henvis til lipidklinik mhp. vurdering og familieudredning. Måling hos voksne førstegradsslægtninge kan overvejes, særligt ved tidlig hjerte-kar-sygdom i familien

Lp(a) ændrer ikke målværdien for LDL — den flytter risikokategorien, og behandlingen retter sig fortsat mod LDL. Der findes ingen godkendt Lp(a)-sænkende behandling

Enheder: danske laboratorier svarer i nmol/l. Europæisk litteratur bruger ofte mg/dl, og de to kan ikke omregnes med en fast faktor

Mål lipidstatus to gange med mindst en uges mellemrum før opstart ved primær forebyggelse — variationen mellem målinger er betydelig

Faste er ikke nødvendigt for LDL og non-HDL. Fastende prøve kun ved triglycerid over 4,0 mmol/l

Udeluk sekundær dyslipidæmi: hypothyreose, nefrotisk syndrom, kolestase, alkohol, dårligt reguleret diabetes samt medicin (højdosis glukokortikoid, ciclosporin, visse psykofarmaka og antiretrovirale midler)

Triglycerid over 10 mmol/l giver risiko for akut pankreatit og håndteres særskilt

Rutinemæssig ALAT-kontrol anbefales ikke under statinbehandling. Mål kun ved symptomer eller objektive tegn på leverpåvirkning

Muskelsymptomer skyldes ofte ikke statinen — nocebo-effekten er veldokumenteret. Pause og genudfordring dokumenterer sammenhængen bedre end at opgive behandlingen

Røde gærris og fiskeolie frarådes som kolesterolsænkende forebyggelse — der mangler evidens for klinisk effekt

TSH er screeningsprøven og den mest følsomme markør for thyreoideafunktionen. Den måles på vid indikation og er robust med få fejlkilder

T4 måles ved både forhøjet OG nedsat TSH for at vurdere graden af påvirkning

T3 måles KUN ved nedsat TSH — aldrig ved forhøjet TSH

Ved uoverensstemmelse mellem TSH og T3/T4 er det oftest TSH der er mest retvisende. Undtagelsen er den tidlige fase efter behandlingsstart, hvor TSH halter bagefter i uger til måneder

Dette er den hyppigste kilde til forvirring. Der findes to helt forskellige analyser med T3 i navnet: total-T3 / frit T3 er selve hormonet — T3-testen er en korrektionsfaktor for proteinbindingen

T3-testen måler de frie bindingspladser på thyroxinbindende globulin (TBG), præalbumin og albumin. Enheden er arbitrær, og værdier over eller under 1 angiver niveauet i forhold til en normal standard

Jo flere frie bindingspladser, jo LAVERE værdi — og omvendt. Det er kontraintuitivt og en klassisk fejlkilde

Frit T4-estimat og frit T3-index er totalhormonet korrigeret med denne faktor. Det er estimatet du skal tolke, ikke totalværdien alene

Beregningen varierer mellem danske laboratorier — nogle ganger med T3-testen, andre dividerer med en bindingskapacitet (fx TBK på OUH). Spørg dit eget laboratorium hvilken konvention de bruger

Frit T4 og frit T3 er den mest udbredte metode og tager selv højde for proteinbindingen. Tolkningen er nemmere i praksis — men metoden er ikke mere præcis end totalmålingerne

Total-T4 og total-T3 kræver korrektion med T3-test eller bindingskapacitet, før de kan tolkes

Begge kan bestilles fra praksis. Vælg ét system og hold fast i det, så du kan sammenligne over tid

Ved non-thyreoidal sygdom falder T3 og frit T3-estimat mere end T4 og frit T4-estimat

T3-domineret thyrotoksikose: nogle patienter har forhøjet T3 med helt normal T4. Måler man kun T4, overses diagnosen — det er hele grunden til at T3 findes i udredningen

Ved forhøjet TSH (hypothyreose) er T3 uden værdi. Kroppen opretholder T3 længe ved at øge konverteringen fra T4, så T3 er ofte normal ved manifest hypothyreose

Frit T3 bruges ikke rutinemæssigt — hverken til diagnostik eller til behandlingskontrol af hypothyreose

Lavt T3-syndrom (non-thyroidal illness): ved alvorlig akut sygdom, langvarig underernæring eller svær depression ses lavt total-T3, normal til let nedsat T4 og normal til let nedsat TSH. Det er en fysiologisk tilpasning og skal ikke behandles — mål igen efter restitution frem for at starte behandling

Biotin i kosttilskud giver falske svar i mange assays, oftest i retning af thyrotoksikose. Spørg til kosttilskud ved uventede tal og gentag efter pause

Amiodaron, lithium, glukokortikoid og immunterapi påvirker prøverne — gennemgå medicinlisten før du tolker

TRAb — markør for Graves' sygdom. Måles ved thyrotoksikose

Anti-TPO — markør for autoimmun thyreoiditis. Måles ved forhøjet TSH

CRP ved mistanke om thyreoiditis

Blodprøven bør tages om morgenen; TSH har en døgnvariation med højeste værdier om natten

Kun cirka 45 % af calcium er frit og aktivt — resten er bundet, mest til albumin. Ukorrigeret total calcium kan ikke tolkes

Brug ioniseret calcium hvor det måles, ellers albuminkorrigeret total calcium. Ved lav albumin (inflammation, malnutrition, leversygdom) er totalværdien falsk lav

Gentag før du udreder. Let hypercalcæmi på én måling er ofte væk ved kontrol — stase og prøvetagning flytter værdien

Under 12 nmol/l: svær mangel · 12–25: mangel · 25–50: utilstrækkelig · over 50: tilstrækkelig — de danske konventionsgrænser

Mål ikke i flæng. Indikationen er mistanke om mangel med konsekvens: osteoporose, malabsorption, fald hos ældre, uforklaret muskel-/knoglesmerte — ikke træthed alene

1,25-OH-D bestilles ikke i praksis — den aktiverede form er en specialistanalyse og afspejler ikke depoterne

Forhøjet basisk fosfatase med normal GGT peger på knogle frem for lever: frakturheling, D-vitaminmangel med osteomalaci, Pagets sygdom, knoglemetastaser — og normal vækst hos børn og unge

Ved uafklaret forhøjelse kan basisk fosfatase-isoenzymer (typegruppe) bestilles

1 · Er det ægte? Svær hypertriglyceridæmi og paraproteinæmi kan give pseudohyponatriæmi ved visse målemetoder — natrium er normalt, men målingen snyder

2 · Er det hyperton hyponatriæmi? Ved hyperglykæmi trækker glukosen vand ud i plasma og fortynder natrium. Korrigér for glukosen før du tolker — brug beregneren på hyponatriæmi-opslaget

3 · Hvor hurtigt er det opstået? Akut (<48 timer) med symptomer er farligt og skal indlægges. Kronisk let hyponatriæmi tåles ofte forbavsende godt — og må netop derfor ikke korrigeres hurtigt

Thiazid er den klassiske — særligt hos ældre kvinder, ofte uger til år efter opstart. Seponér og kontrollér

SSRI og SNRI via SIADH — typisk de første uger efter opstart

Øvrige: karbamazepin, oxcarbazepin, PPI, hjertesvigt, levercirrose, binyrebarkinsufficiens, hypothyreose, øldrikkeri og lavt saltindtag hos småtspisende ældre

Urin-natrium og urin-osmolalitet er de næste prøver, og de skal tages FØR der korrigeres — bagefter kan billedet ikke tolkes

Hypernatriæmi er altid et vanddeficit — hos patienter der ikke kan drikke selv: den demente, den sederede, den svært syge. Tørstfølelsen beskytter alle andre

Fundet hos en hjemmeboende ældre er et rødt flag for utilstrækkelig omsorg eller akut sygdom og skal handles på samme dag

INR bruges til to ting: monitorering af warfarin — og som mål for leverens syntesefunktion. Den er ikke en generel «blødningsprøve»

DOAK monitoreres ikke med INR. Apixaban, rivaroxaban og dabigatran påvirker rutinekoagulationstal uforudsigeligt; et normalt INR udelukker ikke fuld antikoagulation

Forhøjet INR uden antikoagulans: leversvigt, K-vitaminmangel (malabsorption, bredspektret antibiotika, underernæring) — og fejlkilde ved underfyldt citratglas

Forlænget APTT hos en patient der IKKE bløder er oftere lupus antikoagulans end blødersygdom — paradoksalt er det en trombosemarkør, ikke en blødningsrisiko

Forlænget APTT med blødningstendens: hæmofili og von Willebrand — familieanamnese og henvisning til koagulationsudredning

Heparin forlænger APTT — den klassiske monitoreringsprøve for ufraktioneret heparin. Lavmolekylært heparin påvirker den kun beskedent og monitoreres ikke med APTT

En normal D-dimer ved lav klinisk sandsynlighed udelukker VTE — det er prøvens ene funktion, og den forudsætter en forudgående score (Wells)

En forhøjet D-dimer bekræfter ingenting. Den stiger ved infektion, inflammation, cancer, graviditet, kirurgi, traume — og med alderen

Aldersjusteret grænse over 50 år: alder × 10 µg/l — samme formel som alder × 0,01 mg/l, afhængigt af laboratoriets enhed (standardgrænse 500 µg/l = 0,50 mg/l). En 78-årig med D-dimer 700 µg/l er således fortsat under sin grænse på 780

Bestil den ikke ved høj klinisk sandsynlighed — dér skal patienten billeddiagnosticeres uanset svaret, og en normal D-dimer må ikke aflyse det

Strukturér blødningsanamnesen: næseblod, tandkødsblødning, menoragi, blødning efter tandudtræk og kirurgi, familieanamnese — den siger mere end screeningsprøverne

Normal INR og APTT udelukker ikke blødersygdom — von Willebrands sygdom kan have helt normale rutinetal

Urat kan være normal eller ligefrem lav under et akut anfald — akutfasereaktionen øger den renale udskillelse. En normal urat i anfaldet udelukker intet

Mål 2–4 uger efter anfaldet, når billedet er i ro — dér er værdien retvisende

Diagnosen artritis urica er klinisk (typisk anfald, podagra) eller krystalpåvist i ledvæske — ikke biokemisk. En forhøjet urat hos en patient med ledsmerter beviser ikke, at det er gigt

Allopurinol optitreres efter uratmålinger — start lavt, mål efter 2–4 uger, øg til målet er nået. De fleste ender over startdosis

Uratsænkning startes ikke under anfaldet som ny behandling — men er patienten allerede i behandling, fortsættes den uændret gennem anfaldet

Anfaldsprofylakse ved opstart: uratsænkning kan udløse anfald de første måneder — giv NSAID eller colchicin som dække i opstartsfasen

Forhøjet urat uden anfald behandles ikke medikamentelt — det er et hyppigt tilfældigt fund

Men brug fundet: det følger med metabolisk syndrom, hypertension, nyresygdom og diuretikabehandling — en anledning til risikovurdering, ikke til allopurinol

Hyperprolaktinæmi kræver vedvarende forhøjelse — verificér med mindst to målinger. Det er Dansk Endokrinologisk Selskabs krav, og det sparer mange MR-scanninger

Prolaktin er stressfølsomt. Værdier 2–3 gange over normalområdet kan ses alene fordi prøven blev taget efter fysisk anstrengelse, efter en gynækologisk undersøgelse eller efter mammapalpation

Tag prøven i hvile og helst ikke umiddelbart efter ankomst til klinikken. Undgå brystundersøgelse forinden

Ved let forhøjelse gentages prøven under så rolige omstændigheder som muligt, før der udredes videre

Makroprolaktin er prolaktin bundet i komplekser med immunglobulin, uden nævneværdig biologisk aktivitet. Det giver en falsk forhøjet værdi og kan stå for op mod en fjerdedel af de forhøjede svar

De fleste danske laboratorier undersøger nu reflektorisk for makroprolaktin ved høje værdier — enten ved PEG-fældning eller med et assay der ikke er følsomt for det. Derfor kan der komme flere svar på samme prøve

Det er monomer-svaret der afgør, om patienten har forhøjet prolaktin. Læs hvilken analyse svaret gælder, før du handler

Hook-effekt: ved meget store prolaktinomer kan værdien paradoksalt være falsk LAV. Passer billedet ikke, kan laboratoriet måle på fortynding

Kvinder: oligo- eller amenoré, nedsat fertilitet, galaktoré

Mænd: nedsat libido, erektil dysfunktion, infertilitet, sjældnere galaktoré og gynækomasti

Begge køn ved makroadenom: hovedpine og synsfeltsudfald ved tryk på chiasma — det er den ene ting der ikke må afventes

Uden symptomer og med kun let forhøjelse er sandsynligheden for behandlingskrævende sygdom lille — men graviditet skal udelukkes hos kvinder i fertil alder

Er der en oplagt lægemiddelårsag hos en asymptomatisk patient, kan man i samråd med den ordinerende læge overveje pause eller skift frem for udredning — men behandlingen ændres sjældent alene på tallet

Ved verificeret hyperprolaktinæmi uden lægemiddel-, thyreoidea- eller nyreforklaring henvises med henblik på MR af hypofysen

Bestil begge dele: M-komponent (serum-elektroforese) OG frie lette kæder i serum. Let kæde-myelomatose har ingen klassisk M-komponent og fanges kun af FLC — tilsammen dækker de næsten alle tilfælde

Urin-elektroforese (Bence Jones) er i vidt omfang afløst af FLC i serum til screening

MGUS er hyppig: omkring 3 % af alle over 50 år har en M-komponent uden malign sygdom — og forekomsten stiger med alderen. Fundet i sig selv er altså ikke en kræftdiagnose, og det skal siges til patienten på den måde

Men MGUS skal have en plan: risikoen for udvikling til myelomatose er cirka 1 % om året, livslangt. Fundet skal enten henvises til hæmatologisk vurdering eller sættes i struktureret kontrol — aldrig blot arkiveres

CRAB-tegnene er alarmklokkerne: hyperCalcæmi · Renal påvirkning · Anæmi · Bone — knoglesmerter eller osteolytiske læsioner. M-komponent MED et CRAB-tegn er hæmatologi nu, ikke kontrol

Størrelsen og typen af M-komponent samt en skæv FLC-ratio indgår i risikovurderingen — men den vurdering hører hjemme hæmatologisk; opgaven i praksis er at få prøven bestilt og svaret videre

En normal screening hos en patient med fortsat mistanke (knoglesmerter, høj SR) lukker ikke sagen — gentag eller henvis