Belastningsreaktioner er normale reaktioner på unormale forhold — diagnosen kræver uforholdsmæssig eller vedvarende påvirkning.
Kort fortalt
- Normal reaktion på unormale forhold — diagnosen kræver uforholdsmæssig eller vedvarende påvirkning.
- Psykoedukation og struktur. Kort, målrettet sygemelding med slutdato og gradvis tilbagevenden. Undgå benzodiazepiner.
- Sorg: giv tid frem for medicin, aftal genkontakt efter 4–6 uger, og skeln fra depression.
- Henvis ved depression, angst, PTSD, langvarig funktionsnedsættelse eller vedvarende sorglidelse; hast ved selvmordstanker.
Diagnose
Kriteriertryk på de fund der passer
Akut belastningsreaktion (F43.0): umiddelbar reaktion på ekstrem belastning·aftager typisk inden for timer til få dage
Tilpasningsreaktion (F43.2): debut inden for en måned efter en identificerbar belastning·varighed sjældent over 6 måneder efter belastningens ophør
Symptomerne skal give betydelig funktionsnedsættelse ud over hvad der forventes af situationen
Sondér mellem arbejdsrelateret belastning, privat belastning og kombinationen — det styrer indsatsen
Faldgruber & differentialdiagnoser
Vurder altid om det reelt er depression, angst eller PTSD — de kræver anden behandling, og belastningsreaktion bruges ofte som samlebetegnelse for længe
Langvarig fuld sygemelding forværrer prognosen — delvis raskmelding og tidlig, gradvis tilbagevenden er som regel bedre end fuld sygemelding
Sorg er ikke en belastningsreaktion, men kan blive kompliceret ved langvarig, invaliderende og fastlåst forløb
Spørg om alkohol og beroligende medicin — selvmedicinering er hyppig og forlænger forløbet
Vurder selvmordsrisiko, særligt ved akut krise, tab af arbejde, skilsmisse eller økonomisk kollaps
Suppler med
Kortlæg belastningen konkret og systematisk. Screen for depression, angst og alkohol. Vurder arbejdsevne og inddrag arbejdsplads eller jobcenter tidligt
Redskaber — tryk for at åbne
MDIAUDIT-C
Behandling
1 Psykoedukation og normalisering fundamentet — og det er ikke-farmakologisk
Støttende samtaleProblemløsningsterapi
- Psykoedukation, normalisering og støtte er fundamentet.
- Reaktionen er en normal reaktion på en unormal situation, og det skal siges.
- Forklar, hvad der er forventeligt — for eksempel søvnproblemer, se trin 3.
- Kortene i chiprækken kan bruges direkte i konsultationen.
Normaliseringen skal være konkret frem for generel: patienten skal kunne genkende sine egne symptomer på en liste over det forventelige.
Undgå samtidig at bagatellisere. «Det er helt normalt» kan høres som «det er ikke noget» — sig begge dele: reaktionen er forventelig, og den er belastende.
Problemløsning er den anden halvdel: hvad gør patienten med arbejdet, med økonomien, med familien i den kommende tid.
Undgå samtidig at bagatellisere. «Det er helt normalt» kan høres som «det er ikke noget» — sig begge dele: reaktionen er forventelig, og den er belastende.
Problemløsning er den anden halvdel: hvad gør patienten med arbejdet, med økonomien, med familien i den kommende tid.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Belastnings- og tilpasningsreaktioner
2 Struktur, aktivitet og sygemeldingen kort og målrettet — undgå langtidssygemelding
- Struktur + gradvis aktivitet/tilbage til arbejde.
- Kort, målrettet sygemelding — undgå langtidssygemelding.
- Sæt en slutdato ved den første sygemelding, og aftal hvad der sker ved den.
- Gradvis aktivitet og gradvis tilbagevenden til arbejdet frem for en lang, fuld sygemelding.
Langtidssygemelding skal undgås, og sygemeldingen holdes kort og målrettet.
Slutdatoen skal sættes fra begyndelsen og gerne kort — sygemeldingen skal være målrettet.
Den gradvise tilbagevenden bevarer to ting: strukturen i hverdagen og aktiviteten. Begge dele er det, der gør en fuld tilbagevenden mulig.
Slutdatoen skal sættes fra begyndelsen og gerne kort — sygemeldingen skal være målrettet.
Den gradvise tilbagevenden bevarer to ting: strukturen i hverdagen og aktiviteten. Begge dele er det, der gør en fuld tilbagevenden mulig.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen
3 Medicinen undgå benzodiazepiner
- Undgå benzodiazepiner.
- Søvnproblemer → se Insomni-opslaget.
- Antidepressiva kun, hvis egentlig depression eller angst udvikles.
- Belastningsreaktionen i sig selv er ikke en indikation for medicin.
Benzodiazepinet er den nærliggende og forkerte løsning i netop denne situation: patienten er akut belastet, sover ikke, og der er et middel, der virker med det samme. Afhængigheden opstår i uger, ikke i år.
Søvnproblemer adresseres ikke-farmakologisk — se insomni-opslaget for de konkrete redskaber.
Grænsen mod depression skal holdes øje med over tid: udvikler der sig en egentlig depression, ændres behandlingen — men ikke før.
Søvnproblemer adresseres ikke-farmakologisk — se insomni-opslaget for de konkrete redskaber.
Grænsen mod depression skal holdes øje med over tid: udvikler der sig en egentlig depression, ændres behandlingen — men ikke før.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen · pro.medicin.dk
4 Sorg forløber i bølger ikke i faser — og uden tidsplan
Vurdering af selvmordsrisiko
- Sorg forløber i bølger, ikke i faser — der er ingen «rigtig» rækkefølge eller tidsplan.
- Sorg er en normal reaktion, ikke en sygdom.
- Bølgeforløbet skal siges højt: en dårlig uge efter en god er ikke et tilbageskridt.
Bølgebilledet: gode dage afløst af dårlige, uden en «rigtig» rækkefølge og uden en tidsplan.
Sorg er en normal reaktion og ikke en sygdom, og det er den besked, der skal gives.
Reaktionerne normaliseres konkret — gråd, vrede, skyld, lettelse og at høre eller se afdøde, se trin 5.
Sorg er en normal reaktion og ikke en sygdom, og det er den besked, der skal gives.
Reaktionerne normaliseres konkret — gråd, vrede, skyld, lettelse og at høre eller se afdøde, se trin 5.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
5 Normalisér reaktionerne gråd, vrede, skyld, lettelse — alt sammen almindeligt
- Normalisér: gråd, vrede, skyld, lettelse, at høre eller se afdøde — alt sammen almindeligt.
- Lettelsen er den, der giver mest skyld og den, ingen fortæller om af sig selv.
- At høre eller se afdøde er almindeligt.
- Nævn dem konkret — det er lettere at genkende end at fortælle.
Oplistningen er selve interventionen. Den sørgende behøver ikke sige noget for at få hjælp af den — det er nok at høre sin egen oplevelse nævnt som almindelig.
Lettelse er en af de reaktioner, der skal normaliseres — den er almindelig på linje med gråd, vrede og skyld.
Sansningen af afdøde skal nævnes eksplicit som noget almindeligt.
Lettelse er en af de reaktioner, der skal normaliseres — den er almindelig på linje med gråd, vrede og skyld.
Sansningen af afdøde skal nævnes eksplicit som noget almindeligt.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen
6 Giv tid frem for medicin antidepressiva hjælper ikke på sorg i sig selv
- Giv tid frem for medicin.
- Antidepressiva hjælper ikke på sorg i sig selv.
- Undtagelsen er en egentlig depression, som kan udvikle sig oven i sorgen — se det senere trin om at skelne de to.
- Ved søvnproblemer se insomni-opslaget, og undgå benzodiazepiner, se trin 3.
Giv tid frem for medicin: antidepressiva hjælper ikke på sorg i sig selv.
«Giv tid» må ikke stå alene. Alternativet til medicinen er ikke ingenting, men det, der står på de følgende trin: en aftalt genkontakt, konkret praktisk hjælp og en vej til en sorggruppe.
Sondringen mod depression er den, der skal holdes øje med og står på et senere trin — den er ikke altid let, men den har konsekvenser for behandlingen.
«Giv tid» må ikke stå alene. Alternativet til medicinen er ikke ingenting, men det, der står på de følgende trin: en aftalt genkontakt, konkret praktisk hjælp og en vej til en sorggruppe.
Sondringen mod depression er den, der skal holdes øje med og står på et senere trin — den er ikke altid let, men den har konsekvenser for behandlingen.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
7 Aftal planlagt genkontakt sorgramte kontakter sjældent selv
- Aftal planlagt genkontakt, for eksempel efter 4–6 uger.
- Sorgramte kontakter sjældent selv.
- Sæt tiden, før patienten går — en opfordring til at ringe ved behov bliver ikke til noget.
- Genkontakten er også dét, der gør det muligt at følge udviklingen mod de senere trin.
Grunden til, at der ikke kommer en henvendelse, er ikke, at det går godt. Den sørgende oplever ikke sin tilstand som en sygdom, og sorgramte kontakter sjældent selv.
Den planlagte tid fjerner det spørgsmål og giver samtidig en anledning til at spørge til det, der ikke bliver fortalt: søvn, alkohol, selvmordstanker.
Fire til seks uger er det interval, der aftales for den planlagte genkontakt.
Den planlagte tid fjerner det spørgsmål og giver samtidig en anledning til at spørge til det, der ikke bliver fortalt: søvn, alkohol, selvmordstanker.
Fire til seks uger er det interval, der aftales for den planlagte genkontakt.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · DSAM
8 Tilbyd konkret hjælp sygemelding, attester, sorggruppe, præst
- Tilbyd konkret hjælp: sygemelding, attester, kontakt til sorggruppe eller præst.
- Manglende netværk er en risikofaktor for kompliceret sorg, se trin 11.
- Spørg til netværket: er der nogen at være sammen med i den kommende tid?
Det praktiske tilbud er ikke en afledning fra det følelsesmæssige: en attest eller en sygemelding er konkret hjælp, der kan gives i konsultationen.
Kontakten til en sorggruppe eller en præst gøres konkret — et navn, et sted, et tidspunkt — frem for et råd om at finde en.
Spørgsmålet om netværk er samtidig en risikovurdering: manglende netværk står på listen over risikofaktorer for kompliceret sorg, se trin 12.
Kontakten til en sorggruppe eller en præst gøres konkret — et navn, et sted, et tidspunkt — frem for et råd om at finde en.
Spørgsmålet om netværk er samtidig en risikovurdering: manglende netværk står på listen over risikofaktorer for kompliceret sorg, se trin 12.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
9 Vedvarende sorglidelse invaliderende efter cirka 1 år
- Intens længsel og optagethed af afdøde, der stadig er invaliderende efter cirka 1 år — 6 mdr. i nogle kriterier.
- Det er behandlingskrævende — henvis til sorgterapi.
- Det er varigheden og funktionsnedsættelsen, der adskiller den fra almindelig sorg, ikke intensiteten.
- Kriterierne varierer mellem diagnosesystemerne, og tidsgrænsen skal derfor bruges med skøn.
Forskellen mellem 6 mdr. og et år afspejler forskellige kriterier. Funktionsnedsættelsen vejer tungere end tallet.
«Invaliderende» er det operative ord. Intens sorg efter et år er ikke i sig selv en lidelse; det er, når den forhindrer arbejde, relationer og hverdag, at den bliver det.
Sorgterapi er en specifik behandling og ikke det samme som en sorggruppe — den skal henvises til, se trin 12.
«Invaliderende» er det operative ord. Intens sorg efter et år er ikke i sig selv en lidelse; det er, når den forhindrer arbejde, relationer og hverdag, at den bliver det.
Sorgterapi er en specifik behandling og ikke det samme som en sorggruppe — den skal henvises til, se trin 12.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
10 Skeln sorg fra depression selvværdet og glæden er forskellen
- Ved sorg er selvværdet oftest bevaret, og glæden kommer i glimt.
- Ved depression er nedtryktheden gennemgående.
- De to kan optræde samtidig, og en depression oven i sorgen skal behandles som en depression.
- Selvbebrejdelse rettet mod egen person frem for mod situationen peger mod depression.
Glæden kommer i glimt ved sorg, mens nedtryktheden ved depression er gennemgående. Den sørgende kan le med sit barnebarn en eftermiddag; den deprimerede kan ikke.
Selvværdet er det andet. Skyldfølelse i sorg retter sig som regel mod noget konkret — noget, der blev sagt eller ikke gjort; ved depression retter den sig mod personen selv.
Der er ingen grund til at vælge mellem de to. Udvikler der sig en depression, behandles den, uden at sorgen dermed er gjort til sygdom.
Selvværdet er det andet. Skyldfølelse i sorg retter sig som regel mod noget konkret — noget, der blev sagt eller ikke gjort; ved depression retter den sig mod personen selv.
Der er ingen grund til at vælge mellem de to. Udvikler der sig en depression, behandles den, uden at sorgen dermed er gjort til sygdom.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
11 Særlig risiko og selvmordstanker screen — særligt ældre mænd i det første år
- Særlig risiko for kompliceret sorg: pludselige eller voldsomme dødsfald, tab af barn, manglende netværk, tidligere psykisk sygdom.
- Screen for selvmordstanker — risikoen er forhøjet, særligt hos ældre mænd i det første år.
- Spørgsmålet om selvmordstanker skal stilles direkte.
- Risikofaktorerne bør notere sig i journalen, så genkontakten på trin 7 kan målrettes.
Risikoen er forhøjet hos ældre mænd i det første år. Spørgsmålet skal stilles, og det skal stilles igen ved genkontakten.
Risikofaktorerne bruges ikke til at forudsige, men til at afgøre, hvor tæt der skal følges op — og hvor lav tærsklen for henvisning skal være.
Det pludselige eller voldsomme dødsfald skiller sig ud, fordi det oftere efterlader traumesymptomer ved siden af sorgen, og de kræver en anden behandling.
Risikofaktorerne bruges ikke til at forudsige, men til at afgøre, hvor tæt der skal følges op — og hvor lav tærsklen for henvisning skal være.
Det pludselige eller voldsomme dødsfald skiller sig ud, fordi det oftere efterlader traumesymptomer ved siden af sorgen, og de kræver en anden behandling.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
Henvisning
12 Manglende bedring depression, angst, PTSD eller langvarigt tab af funktion
- Udvikling af egentlig depression, angst eller PTSD.
- Langvarig funktionsnedsættelse → henvis.
- Vedvarende sorglidelse henvises til sorgterapi, se trin 9.
- Ved selvmordstanker vurderes risikoen, og henvisningen hastes, se trin 11.
Henvis ved udvikling af egentlig depression, angst eller PTSD, ved langvarig funktionsnedsættelse, eller ved vedvarende sorglidelse, hvor sorgterapi er behandlingen. Ved selvmordstanker vurderes risikoen, og henvisningen hastes. Anfør hvad belastningen eller tabet bestod i og hvornår det skete, symptomernes art og udvikling over tid, hvordan funktionen i arbejde, hjem og relationer er påvirket, hvad der er givet af støtte, psykoedukation og eventuel medicin med effekt, sygemeldingens længde, netværk og boligsituation, alkoholforbrug, samt om der er selvmordstanker og hvornår der sidst er spurgt — tidspunktet for tabet sammenholdt med den aktuelle funktion er det, modtageren først kigger efter, fordi det er varigheden og funktionsnedsættelsen, der adskiller normal sorg fra behandlingskrævende. Anfør også risikofaktorerne: pludseligt eller voldsomt dødsfald, tab af barn, manglende netværk eller tidligere psykisk sygdom.
Tidspunktet for tabet skal stå tydeligt, sammenholdt med den aktuelle funktion.
Beskriv funktionen konkret frem for symptomerne alene: arbejder hun, forlader hun hjemmet, ser hun andre mennesker?
Skriv, hvornår der sidst er spurgt til selvmordstanker, og hvad svaret var.
Beskriv funktionen konkret frem for symptomerne alene: arbejder hun, forlader hun hjemmet, ser hun andre mennesker?
Skriv, hvornår der sidst er spurgt til selvmordstanker, og hvad svaret var.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter · Lægehåndbogen · DSAM
Patientinformation
- Reaktionen er en normal reaktion på en unormal situation — forventelig, men belastende.
- En kort sygemelding med gradvis tilbagevenden til arbejdet er bedre end en lang, fuld sygemelding.
- Sorg forløber i bølger uden fast rækkefølge eller tidsplan; gråd, vrede, skyld, lettelse og at høre eller se afdøde er almindeligt.
- Medicin hjælper ikke på sorg i sig selv, og der aftales en ny tid, fordi sorgramte sjældent selv tager kontakt.
Baggrund
- Akut belastningsreaktion aftager typisk inden for timer til få dage; tilpasningsreaktion debuterer inden for en måned og varer sjældent over 6 måneder efter belastningens ophør.
- Vedvarende sorglidelse er invaliderende længsel og optagethed af afdøde ud over den forventede tid; tidsgrænsen varierer mellem kriterierne.
- Risiko for kompliceret sorg: pludseligt eller voldsomt dødsfald, tab af barn, manglende netværk, tidligere psykisk sygdom.
Kilder
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen · Det Nationale Sorgcentergennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning