Skelnen mellem allergisk og non-allergisk rhinit styrer behandlingen — kløe og nys peger på allergi.
Kort fortalt
- Klinisk diagnose: nys, kløe, vandigt sekret og tilstopning med oplagt udløser. Behandling kan startes uden test.
- Lette symptomer: non-sederende antihistamin ved behov. Moderate til svære: nasalsteroid fast dagligt — fuld effekt efter dage til en uge.
- Ensidige symptomer, blodig sekretion eller ensidig stenose er ikke allergi og skal ses: polyp, fremmedlegeme eller malignitet.
- Utilstrækkelig effekt: tjek sprayteknik og fast brug, kombinér med antihistamin. Derefter allergiudredning, overvej immunterapi.
Diagnose
Kriterier
- Allergisk: nys, kløe i næse, kløe i øjne, kløe i gane, vandigt sekret, nasal obstruktion, konjunktivit
- Non-allergisk: overvejende obstruktion og sekretion uden kløe
- Udløsende: temperaturskift, dufte, røg, alkohol
- Intermitterende
- Persisterende
- Let
- Moderat til svær — påvirker søvn, arbejde, livskvalitet
- Eksponering: pollen, husstøvmider, dyr, skimmel, erhverv
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Ensidig nasal obstruktion, blodigt sekret eller ensidige symptomer hos voksen skal udredes — polyp, fremmedlegeme eller malignitet
- Afsvællende næsespray må højst bruges 10 dage — længere brug giver rhinitis medicamentosa, som er svær at komme ud af og ofte er den egentlige årsag til vedvarende obstruktion
- Nasalt steroid virker først efter dages til ugers fast brug og fejler oftest på grund af forkert teknik eller manglende vedholdenhed — instruér i at sprøjte væk fra næseskillevæggen
- Astma og allergisk rhinit hænger tæt sammen — spørg altid til hoste, åndenød og pibende vejrtrækning
- Overvej allergivaccination ved utilstrækkelig effekt af farmakologisk behandling og velidentificeret allergen
Undersøgelser
- Anamnese med eksponeringsmønster. Rhinoskopi. Allergiudredning med priktest eller specifik IgE ved overvejelse af allergenspecifik behandling
Behandling
1 Diagnosen er klinisk anamnesen bærer den
- Nyseture, vandig sekretion, kløe og tilstopning med oplagt udløser: pollen sæsonbestemt · husstøvmide helårs med morgensymptomer · pelsdyr.
- Diagnosen stilles på anamnesen, og behandling kan startes uden test.
- Udløseren er den vigtigste enkeltoplysning og bærer både diagnosen og rådgivningen om eksponering.
- Morgensymptomer året rundt peger mod husstøvmide og er let at spørge til.
Tidsmønsteret bærer diagnosen: sæsonbundne symptomer med kendt pollentid, helårssymptomer med morgensymptomer, eller symptomer ved kontakt med pelsdyr.
At behandlingen kan startes uden test er værd at holde fast i — udredningen på trin 2 har sine egne indikationer og er ikke en forudsætning for at hjælpe.
At behandlingen kan startes uden test er værd at holde fast i — udredningen på trin 2 har sine egne indikationer og er ikke en forudsætning for at hjælpe.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA
2 Hvornår allergiudredning priktest eller specifik IgE
- Ved uklar udløser.
- Ved helårssymptomer.
- Ved utilstrækkelig behandlingseffekt.
- Og altid, før allergen-immunterapi overvejes, se trin 11.
Indikationerne har det til fælles, at svaret ændrer noget — enten rådgivningen om eksponering, diagnosen, eller adgangen til immunterapi.
Ved oplagt sæsonbunden pollenallergi med god effekt af behandlingen er ingen af indikationerne til stede.
Dokumenteret sensibilisering er et krav for immunterapi, og det er den ene indikation, hvor testen er obligatorisk uanset hvor tydelig anamnesen er.
Ved oplagt sæsonbunden pollenallergi med god effekt af behandlingen er ingen af indikationerne til stede.
Dokumenteret sensibilisering er et krav for immunterapi, og det er den ene indikation, hvor testen er obligatorisk uanset hvor tydelig anamnesen er.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA
3 Spørg til astmasymptomer rinit og astma følges ad
- Rinit og astma følges ad.
- Ubehandlet rinit forværrer astmakontrollen.
- Spørg til astmasymptomer ved enhver rinit.
- Behandling af rinitten er en del af astmabehandlingen hos den, der har begge.
Sammenhængen går begge veje i konsultationen: en astmapatient med dårlig kontrol bør spørges om næsen, og en rinitpatient bør spørges om luftvejene nedenfor.
Ved samtidig behandlingskrævende astma kan allergen-immunterapi overvejes, se trin 11.
Ved samtidig behandlingskrævende astma kan allergen-immunterapi overvejes, se trin 11.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA
4 Ensidige symptomer er IKKE allergi det skal ses
- Ensidige symptomer, blodig sekretion eller ensidig nasalstenose er IKKE allergi.
- Det skal ses: polyp, fremmedlegeme hos barn, malignitet hos voksen.
- Allergisk rinit er per definition bilateral.
- Ensidigt ildelugtende sekret hos et barn er et fremmedlegeme, til andet er vist.
Ensidigheden er det enkle kriterium, der skiller det, der skal ses, fra det, der kan behandles — og det bør spørges til ved enhver næseklage.
Hos den voksne med ensidig blodig sekretion eller stenose er det ØNH-vurdering og ikke et behandlingsforsøg, uanset hvor sandsynlig en allergi ellers ser ud.
Hos den voksne med ensidig blodig sekretion eller stenose er det ØNH-vurdering og ikke et behandlingsforsøg, uanset hvor sandsynlig en allergi ellers ser ud.
5 Lette og sporadiske symptomer non-sederende antihistamin ved behov
Peroralt antihistamin (Loratadin)Fexofenadin (Telfast)Isotonisk saltvand, nasalt (Physiomer)
- Non-sederende antihistamin peroralt ved behov — cetirizin og loratadin fås i håndkøb.
- Eventuelt antihistamin-næsespray eller øjendråber.
- Saltvandsskyl kan bruges ubegrænset og er et rimeligt supplement.
- Ved moderate til svære eller vedvarende symptomer skiftes til trin 6.
Skellet mellem trin 5 og 6 er symptombyrden og ikke allergiens art: sporadiske gener behandles ved behov, vedvarende gener behandles fast.
Sederende antihistaminer frarådes til børn, se trin 10.
Antihistamin virker hurtigt, hvilket er dets styrke ved sporadiske symptomer — men det er svagt over for tilstopningen, se trin 6.
Sederende antihistaminer frarådes til børn, se trin 10.
Antihistamin virker hurtigt, hvilket er dets styrke ved sporadiske symptomer — men det er svagt over for tilstopningen, se trin 6.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · pro.medicin.dk
6 Nasalsteroid er hjørnestenen dagligt ved moderate til svære symptomer
Nasalt kortikosteroid (Nasonex)
- Ved moderate til svære eller vedvarende symptomer er nasalsteroid dagligt førstevalg.
- Det virker på alle næsesymptomer inklusive tilstopningen, hvor antihistamin er svag.
- Fuld effekt først efter dages til en uges fast brug — sig det, ellers seponerer patienten.
- Det skal bruges fast og ikke kun ved behov.
Beskeden om den forsinkede effekt skal gives ved ordinationen — der går dages til en uges fast brug, før fuld effekt er der, og ellers seponerer patienten.
Tilstopningen er det symptom, der generer mest, og det er netop dét, nasalsteroidet kan, og antihistaminet ikke — det er hovedargumentet for valget.
Tilstopningen er det symptom, der generer mest, og det er netop dét, nasalsteroidet kan, og antihistaminet ikke — det er hovedargumentet for valget.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA · pro.medicin.dk
7 Sprayteknikken udad mod øjenkrogen — ikke mod septum
- Spidsen skal pege let udad mod øjenkrogen, ikke mod septum.
- Der snøftes ikke kraftigt efter.
- Tjek teknikken ved utilstrækkelig effekt, før dosis eller præparat ændres.
- Forkert teknik giver dårlig effekt.
Ved utilstrækkelig effekt tjekkes sprayteknikken, se trin 8: spidsen peger let udad mod øjenkrogen, ikke mod skillevæggen, og der snøftes ikke kraftigt efter.
Instruktionen kan journalføres med frasen «Instrueret i sprayteknik».
Instruktionen kan journalføres med frasen «Instrueret i sprayteknik».
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · pro.medicin.dk
8 Utilstrækkelig effekt kombinér — og tjek teknikken
- Kombinér nasalsteroid og antihistamin, eventuelt som kombinationsspray.
- Tjek sprayteknikken, se trin 7.
- Tjek, om behandlingen faktisk tages fast — ikke kun ved behov.
- Ved fortsat utilstrækkelig effekt: allergiudredning, se trin 2, og overvej immunterapi, se trin 11.
Ved utilstrækkelig effekt hører tre ting sammen: kombination af nasalsteroid og antihistamin, sprayteknik og fast brug — og derefter allergiudredning, se trin 2, og immunterapi, se trin 11.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA
9 Start før sæsonen 1–2 uger før giver bedre kontrol
- Start før sæsonen ved kendt pollenallergi.
- Profylaktisk opstart 1–2 uger før giver bedre kontrol end at jagte symptomerne.
- Slimhindeafsvulmende næsespray højst 10 dage — rhinitis medicamentosa er en klassisk selvforskyldt forværring.
Profylaktisk opstart 1–2 uger før sæsonen giver bedre kontrol end at jagte symptomerne.
Slimhindeafsvulmende næsespray må højst bruges 10 dage — længere brug giver forværring i sig selv (rhinitis medicamentosa); se frasen.
Slimhindeafsvulmende næsespray må højst bruges 10 dage — længere brug giver forværring i sig selv (rhinitis medicamentosa); se frasen.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA
10 Børn og graviditet aldersgrænser pr. præparat
Antihistamin-øjendråber (Livostin)
- Børn: non-sederende antihistamin og nasalsteroid kan bruges — vælg præparat efter aldersgrænsen på det enkelte produktresumé, og brug laveste effektive dosis.
- Sederende antihistaminer frarådes til børn.
- Graviditet: lokalbehandling foretrækkes — saltvand og nasalsteroid; cetirizin og loratadin kan anvendes.
- Undgå slimhindeafsvulmende i graviditeten, se trin 9.
Aldersgrænserne er præparatspecifikke og ikke gruppespecifikke, og de skal slås op på pro.medicin.dk frem for huskes — de er forskellige for de enkelte nasalsteroider og antihistaminer.
I graviditeten er lokalbehandling førstevalget af samme grund som i øvrigt: samme effekt med mindre systemisk eksponering.
I graviditeten er lokalbehandling førstevalget af samme grund som i øvrigt: samme effekt med mindre systemisk eksponering.
Kilde: pro.medicin.dk (aldersgrænser pr. præparat) · Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis
Henvisning
11 Immunterapi den eneste sygdomsmodificerende behandling
- Immunterapi er den eneste sygdomsmodificerende behandling.
- Relevant ved betydende symptomer trods optimal medicinsk behandling — eller ved samtidig behandlingskrævende astma.
- Findes som tablet mod græs og husstøvmide, og som injektion.
- Kræver dokumenteret sensibilisering, se trin 2.
Henvis til allergologisk vurdering ved utilstrækkelig effekt af optimal medicinsk behandling, eller ved samtidig behandlingskrævende astma, hvor allergen-immunterapi — tablet eller injektion — kan overvejes. Det kræver dokumenteret sensibilisering, så priktest eller specifik IgE skal foreligge, før henvisningen sendes. Anfør symptomernes art, sæsonmønster og varighed over år, hvilke allergener der mistænkes og hvad testen viste med metode og dato, hvordan symptomerne påvirker søvn, skole eller arbejde, hvilken behandling der er givet med præparat, dosis og fast eller efter behov, om sprayteknikken er efterset, samt om der er astma og hvordan den er behandlet og kontrolleret — testresultatet og det faktisk gennemførte behandlingsforsøg er de to, modtageren først kigger efter, fordi immunterapi forudsætter, at den medicinske behandling er optimeret. Ved dominerende øjensymptomer suppleres med antihistamin-øjendråber.
«Optimal medicinsk behandling» omfatter fast nasalsteroid i tilstrækkelig tid, korrekt teknik og eventuel kombination, se trin 6–8.
Sensibiliseringen skal være dokumenteret, ikke sandsynlig, og det er værd at have testen taget, før henvisningen skrives.
Sensibiliseringen skal være dokumenteret, ikke sandsynlig, og det er værd at have testen taget, før henvisningen skrives.
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · ARIA · pro.medicin.dk
Patientinformation
- Næsespray med binyrebarkhormon skal bruges fast, ikke kun ved behov. Fuld effekt kommer først efter dages til ugers brug.
- Sprøjt med spidsen let udad mod øjenkrogen, ikke mod skillevæggen, og snøft ikke kraftigt efter.
- Afsvulmende næsespray må højst bruges 10 dage, da længere brug giver forværring i sig selv.
- Begræns udsættelsen for det, man er allergisk over for. Ved kendt pollenallergi giver opstart 1–2 uger før sæsonen bedre kontrol.
NotatDet sagte trykkes ind under «Sagt til patienten» i Notat.
Baggrund
- Allergisk rinit giver kløe og nys og er per definition bilateral. Non-allergisk giver overvejende obstruktion og sekretion uden kløe.
- Rinit og astma følges ad, og ubehandlet rinit forværrer astmakontrollen.
- Udløsere: pollen (sæsonbestemt), husstøvmide (helårs med morgensymptomer), pelsdyr, skimmel og erhverv.
Kilder
Kilde: Lægehåndbogen: Allergisk rhinitis · DSAM · pro.medicin.dk (aldersgrænser pr. præparat) · ARIAgennemgået mod kilde 2026-08-19 — afventer gennemlæsning